3. Dokumentarfilm:
”Et lille stykke Sverige – En film om Svenska Gustafskyrkan i København”.
De fleste københavnere kender den svenske kirke, der ligger så smukt på en af de gamle bastioner ved Kastellet og tæt ved Langelinie og havnefronten.
Med udgangspunkt i 100-års jubilæet d. 18. februar 2001 fortæller præst Sixten Klemetz om den svenske kirkes spændende historie gennem det 20. århundrede, og man får også et godt indblik i en kirke, der også i dag er yderst levende med mange aktiviteter og et rigt kulturliv.
Længde: 30 min. Svensk tale med danske undertekster. Kan også fås i ren svensk version uden undertekster. Produceret i 2002. DVD 4:3 PAL.
Pris: Kr. 250,-.
”Fremtidens Skole – med børnene i centrum”.
En film med inspiration og nye ideer for det 21. århundredes folkeskole.
”Når alt kommer til alt kan man ikke lære nogen noget. Det, man kan, er at tilrettelægge situationerne sådan, at nogen kan lære sig noget!” (dr. Pæd. Steen Larsen).
Længde: 51 min. Dansk tale. Produceret i 2002. DVD 4:3 PAL.
Pris: Kr. 250,-.
---
Alle priser er excl. moms og forsendelse.
Husk venligst at opgive Deres evt. EAN-nummer ved bestilling.
”Den umulige opgave – nyretransplantationernes historie i Danmark”.
I starten af 1960’erne var der ikke meget håb for de alvorligt nyresyge patienter på Århus Kommunehospital. Man kunne behandle dem med en primitiv form for dialyse, der delvist kunne rense blodet for de affaldsstoffer, som de dårlige nyrer ikke længere kunne håndtere, men det var for det meste blot en stakket frist for de ofte unge patienter.
Villy Posborg Petersen, der var ass. overlæge på medicinsk afd., var i september 1963 til en konference i Prag sammen med patologen Steen Olsen og den, fra det senere tv-program “Spørg Århus”, så kendte blodtypeekspert Flemming Kissmeyer-Nielsen. Her blev de af deres udenlandske kolleger inspireret til at sætte en helt ny, nærmest utopisk, behandling i gang; Nyretransplantation. Sammen med kirurgen Ole Fjeldborg, der skulle blive en vigtig fjerdemand i firkløveret, begyndte man at forberede sig på at tage nyrer fra afdøde donorer og sætte dem over i levende recipienter.
Det blev starten på en fascinerende rejse over næsten 50 år, der har budt på mangfoldige udfordringer, næsten uoverskuelige barrierer og store triumfer. Med Ole Fjeldborg som fortæller - den eneste overlevende af de oprindelige fire musketerer - bringer denne film os gennem et stykke Danmarkshistorie, der skulle vise sig at blive epokegørende -ikke bare for de mange patienter, der fik et helt nyt liv - men også for den medicinske udvikling i det danske velfærdssamfund.
I denne film fortælles blandt andet om:
Forløbet op til den første nyretransplantation i april 1964.
Det store banebrydende arbejde, som immunologerne, med Flemming Kissmeyer-Nielsen i spidsen, stod for.
Nyretransplantation set fra patienternes synspunkt.
Længde: 68 min. Dansk tale. Produceret 2009. DVD 4:3 PAL.
Pris: Kr. 300,-.