Corporate

En Corporate film kan enten være den storstilede og dyre produktion, hvor intet spares for at vise virksomheden fra sin bedste side, eller det kan være audiovisuel kommunikation, der er målrettet virksomhedens, eller den offentlige institutions, egne medarbejdere.

Et eksempel kunne være det verdensomspændende revisions- og rådgivningsfirma Deloitte, der, alene i Danmark, har flere tusinde medarbejdere. Vi har samarbejdet med Deloitte i en del år efterhånden, og det er blevet til mange spændende store og små projekter, hvoraf de fleste har haft med den interne kommunikation at gøre.

Den store, flotte og dyre præsentation, hvor der ikke bliver sparet på noget er normalt ikke en reklamefilm/spot i den traditionelle forstand, men den fungerer alligevel som PR og profilerer selskabet/institutionen i den brede offentlighed eller hos specifikke kunder og samarbejdspartnere.

Det er også ved at blive populært at lave sin egen interne ”tv-station” i de store firmaer. Video er et slagkraftigt medie, hvis det bliver brugt rigtigt og produceret professionelt, og med den store udbredelse af computere i kontorlandskabet og derhjemme kan man f.eks. udsende faste ugentlige videoindslag på intranettet, hvor alle får en mulighed for at høre, hvad direktøren har at sige, eller hvor man følge med i, hvordan andre afdelinger løser specifikke opgaver i firmaet – eller hvor man kan skabe et koordineret samarbejde på tværs af afdelingerne.